Blogs, evaluering og elevplaner

Jeg har tidligere skrevet om blogs som arena for elevens eksternalisering, og det aspekt udelukker bestemt ikke, at blogs også bliver brugt i forbindelse med evaluering og elevplaner, tværtimod. Hvor fokus i elevplaner typisk ender med at blive meget summativt, så rettes fokus mere på formative aspekter af evalueringen, når elevens blog aktivt bliver brugt som et arbejdsredskab. Bloggens omvendte kronologi giver eleven en mulighed for at følge hans egen progression, han kan vende tilbage til tidligere ideer, som er fastholdt som digitale artefakter på bloggen. Det kan endda være, at læreren har kommenteret artefaktet eller andre elever har. På den måde fastholder han ikke bare en ide, men også den dialog, kommunikation eller undervisning, der ledte ham frem til sin forståelse. Det er enormt motiverende at se sin egen progression, og det giver mod og lyst til at sætte nye mål, og så er det genialt, når formålet med elevplaner lyder:

at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin (egen) læring.

3 indgange til blogs, evaluering og elevplaner

I forbindelse med evaluering kan man inddele blogs i tre kategorier evaluering og blogs

Blogs som præsentation – det summative

Her bliver bloggen et sted, hvor eleven præsenterer de digitale produktioner/artefakter, som han er mest stolt af, produktioner som betyder noget særligt for ham. Bloggen som præsentation kan give eleven indsigt i hans egen progression over tid, og den bliver et sted, hvor mange ting fra forskellige tjenester samles ét sted og vises frem. Der er her fokus på de lidt mere summative aspekter af evalueringen, da det er det endelige produkt/artefakt der evalueres og knapt så meget hvad der indgår i processen omkring skabelsen af artefaktet. Funktionaliteter og temaer der passer til denne type blogs, findes der rigtig mange af. Et eksempel kunne være “Samlinger“, som vist her på skoleblogs:

Blogs som proces – det formative aspekt

Her er der fokus på de aspekter ved bloggen, som kan give indblik i elevens proces. Altså hvordan lærte han dette eller hint. Det handler om at lære at lære, om at få indblik i sin egen læringsproces ved at stille sig lidt ved siden af sig selv og betragte processen. Dette er et vigtigt aspekt ved en didaktik 2.0, fordi det er eleven selv, der træffer valg om mål og indhold, og skal læreren have en chance for at få indblik i dette og evaluere, så kræver det, at eleven kan fastholde processen. Det kunne ske ved at vise hans valg og overvejelser omkring mål og indhold frem på bloggen. Det at spejle sin proces igennem andre er også vigtigt her, da det får eleven til at reflekterer over processen. Derfor bliver kommunikation og kommentarer fra læreren og andre i klassen vigtige. Kommentarfeltet på bloggen skal bugne af spørgsmål, som får eleven til at reflekterer over processen. Lærerens rolle er at stille spørgsmål, der vækker elevens refleksion over processen, spørgsmål der provokerer og irriterer. Der er her vægt på bloggens kommentarfunktioner og et godt eksempel på et tema til en “procesblog” kunne være Timeline på skoleblogs:

Bloggen som hybrid – proces og produkt hænger sammen

Vil man evaluerer elevens egentlige videnstilegnelse, så kan man ikke nøjes med kun at evaluerer på enten produkt eller proces, man er nødt til at tage begge dele i betragtning, for at kunne komme med en gyldig vurdering og evaluering. Derfor er bloggen anvendt som hybrid, hvor både produkt og proces kan rummes, det bedste udgangspunkt for evalueringen. Enhver blog der vil aggerer hjemsted for elevens produkt og proces, må derfor faciliteter både fremvisningen af det endelige produkt og fremvisningen af processen. De to ting behøver nødvendigvis ikke at være adskilt i designet, og eksemplerne ovenfor fra skoleblogs, har da også begge mulighed for at fremvise både produkt og proces, men “samlinger” temaet har mere vægt på præsentation, mens “Timeline” læggere mere op til fremvisning af progression i en proces. Et eksempel på en blog, som forsøger en ligelig fordeling af begge dele kunne være “Portlog” konceptet på SkoleBlogs.

Blogs og elevplaner

Der er ingen tvivl om, at hovedvægten på rigtig mange evaluering og elevplaner i dag ligger på de summative aspekter. Det er dog fejlagtigt at tro, at man evaluerer elevens vidensproduktion ved udelukkende at kigge på slutproduktet. Hvis ikke der kan evalueres på processen, så mister man indblikket i overvejelserne omkring valg af indhold og mål. Overvejelser og valg som i dag i langt højere grad træffes enhændigt af eleven. Han er med den øgede adgangen til viden og værktøjer blevet sin egen designer af læreprocessor, og misser man det aspekt af undervisningen, så misser man som lærer langt det meste. Derfor skal elevplaner tage udgangspunkt i elevernes produkt OG proces, og begge dele fastholdes og fremvises i dag bedst digitalt på en blog. I stedet for at tænke elevplaner som den begivenhed, der rammer læreren mindst en gang om året, og som for en dels vedkommende går ud på at formulerer tre graduerede sætninger, der nemt kan copy/pastes ind, efterhånden som man får mast sig igennem de 200 elever, så bør man tænke elevplan løbende igennem hele året, med fokus på at evaluerer elevens plan, som rummer både proces og produkt.