Blogs, eksternalisering og polysemiotik

I disse år introducerer flere uddannelsesinstitutioner blogteknologien i forbindelse med undervisningen. Med introduktionen følger også en del af teknologiens uformelle anvendelsesformer og betegnelser. I den pædagogisk litteratur er der en bestemt “indgangsforventning” til teknologierne, hvilket også erkendes, som f.eks. her hos Bonderup Dohn og Johnsen, der beskriver og kategoriserer blogteknologiens anvendelsesmuligheder på følgende måde:

 

“blogs egner sig bedst til erfaringsudveksling, diskussion og personlig stillingtagen.” Dohn, N.B og Johansen E-læring på web 2.0

Problemet med en sådan kategorisering er især, at den ikke præciserer den væsentlige pointe, at mange forskellige former for didaktisk design kan rummes med den samme teknologi. Ofte ses teknologierne i en historisk eller retrospektiv kategorisering, der liniært peger på en tilhørende læringsteoretiske tænkning, og derved modstilles forskellige læringssyn.

 

“Udviklingen i e-læring er gået fra 60’ernes behavioristiske computerbaserede træningssystemer (CBT) mod mere cooperative læringsformer.” Pedersen og Larsen “Evaluering og effektmåling af e-læring i organisationer ”

 

I modsætning til ovenstående, er det min påstand, at den samme teknologi kan rumme mange forskellige didaktiske designs og derved kan faciliterer udviklingen af mange forskellige men indbyrdes afhængige vidensformer. For at underbygge opgavens påstand, tager jeg udgangspunkt i Lars Qvortrups vidensskematik, Batesons læringsformer og kobler dette med et operativ konstruktivistisk syn på læring og undervisning. Når Qvortrup systematisk opstiller sine fire vidensformer, så er det en pointe, at de gensidigt forudsætter hinanden. Selv om der er denne gensidighed i vidensformernes skematik, så begrænser jeg mig i dette indlæg til primært at undersøge vidensformer af første og anden orden, samt hvordan blogteknologien kan understøtte stimuleringsformerne “direkte læringsstimulering” og “appropriationsorienterede stimuleringsformer” . Ovenstående kan konkretiseres i følgende problemstilling:

Hvordan kan blogteknologien understøtte direkte læringsstimulering og eksternalisering med henblik på tilegenelse af kvalifikationer og kompetencer?

Intentionel kommunikation og intern kompleksitet

Jeg vil i dette afsnit med udgangspunkt i Niklas Luhmann redegøre for et operativ konstruktivistisk syn på begreberne undervisning og læring. Herefter redegøres der kort for den vidensskematik, som Lars Qvortrup anlægger med udgangspunkt i Bateson og Spencer Brown.

Den tyske sociolog Niklas Luhmann har med inspiration fra systemteori udviklet en operativ konstruktivistisk læringsteori. Generelt beskæftiger systemisk teori sig med den måde hvorpå elementer i systemet relaterer sig til hinanden, men hos Luhmann uddifferentieres systemer i flere subsystemer, og når der er tale om undervisning og læring, så er der tale om noget, der foregår i meningssystemer, som opererer ved at markerer forskelle. Meningssystemer kan igen uddifferentieres i henholdsvis psykiske systemer, som opererer via bevidsthed i form af tanker og forestillinger og sociale systemer, som opererer via kommunikation. Følgelig kan den lærende forstås som et psykisk system og undervisning forstås som et socialt system. Begge former for systemer har det tilfælles, at de er autopoietiske, selvreferentielle og lukkede. At de er lukkede betyder, at intet bevæger sig udefra og ind i systemerne. Man kan ikke lærer nogen noget, men man kan forsøge sig med en intentionel pirren eller irritation af systemet, der så kan resulterer i, at systemet øger sin indre kompleksitet via en forskelsmarkering. Læring forstås altså som;

 

… en øgning i indre kompleksitet gennem forskelssættende operationer. (Rasmussen, Jens 2009)

 

Operationerne foretager systemet ved at refererer til sig selv. Tanker producerer tanker, og dermed opstår ny viden eller kompleksitetsreduktion kun i kraft af det, som vedkommende kan refererer til, eller lidt populært sagt, i kraft af det, som den lærende allerede har med i rygsækken.

Undervisning finder, i modsætning til læring, sted som en social aktivitet i et socialt system. Dette sociale system er omverden for de psykiske systemer, og det eneste som kan iagttages i et socialt system er kommunikation. Undervisning er altså kommunikation og mere specifikt:

 

den kommunikation, der ønsker at forandre personer. Rasmussen, Jens (2009)

 

Med udgangspunkt i ovenstående kan man altså ikke lære nogen noget, man må forlade sig på en indirekte stimuleren eller pirren til læring igennem kommunikation på den en side, og på den anden side også accepterer kun at kunne få indsigt i den lærendes læring og forståelse gennem kommunikation. Følgelig bliver kommunikationsbegrebet centralt i forhold til at forstå, hvordan bloggen kan anvendes som teknologi, dels når der er tale om intentionel kommunikation altså undervisning, men også som et værktøj, der i hænderne på den lærende giver mulighed for at formidle intern kompleksitet eller forståelsesselektion. Der er afgørende forskel på hvilke elementer af bloggens funktionalitet, der er relevante alt efter hvem teknologien fungerer som værktøj for. Bloggens funktion i et didaktisk design afhænger altså med andre ord af karakteren af den læreproces, der igangsættes. I det følgende vil jeg derfor med udgangspunkt i Lars Qvortrup undersøge karakteren af den læringsproces, der igangsættes, når der er tale om undervisning altså intentionel kommunikation, men også undersøge karakteren af læreprocessen, når det handler om at formidle den lærendes forståelsesselektion.

Vidensformernes skematik

Lars Qvortrup peger med udgangspunkt i Batesons læringskategorier på, at karakteren af læreprocessen afhænger af hvilken form for viden, vi er i gang med at lære. Qvortrup opstiller systematisk fire forskellige men indbyrdes afhængige vidensformer og identificerer nogle hoved-relationer mellem undervisning, læring og kunnen. De fire vidensformer indgår i et hierarki, hvor lavere rangerende vidensformer er forudsætningen for at lære vidensformer af højere orden. Det er en væsentlig pointe, at vidensformerne indbyrdes forudsætter hinanden, men i det følgende begrænser jeg mig til kun at undersøge karakteren af læreprocessen, når der er tale om videnformer af 1. og 2. orden. I oversigtsform tager vidensformernes skematik sig ud på følgende måde:

 modellenerne

For at komme frem til ovenstående skematik tager Qvortrup udgangspunkt i Batesons logiske kategorier for læring, som de er udviklet i “The logical Categories of Learning and Communication” og i værket “Mind and Nature”.

I det følgende vil jeg uddybe de af Qvortrups videns- og læringsformer, som finder sted på 1. ordens niveau og 2. ordens niveau, for derefter at analyserer en sammenhæng mellem forskellige former for viden, forskellige måder at lære på og forskellige måder at designe og anvende blogteknologien på.

Viden af 1. orden – kvalifikationer

Viden af 1. orden benævner Qvortrup “kvalifikationer”. Denne form for viden er karakteriseret ved at være sikker eller faktuel. Man ved f.eks. at Odense ligge på Fyn, men man kan ikke sætte denne viden i forhold til noget andet. Man ved “at”, men ikke “hvorfor”, som Qvortrup skriver. Man ved, at det forholder sig sådan og sådan, men man ved ikke, at det også kunne have været anderledes. Den læring som finder sted på 1. ordens niveau sker, når en stimulus indføres i et psykisk eller socialt system, og hvis dette system derved forandre sig selv. Den stimuleringsform som resulterer i kvalifikationer, kalder Qvortrup for “direkte læringsstimulering”. Her er der tale om traditionel klasseundervisning eller andre former for medieformidlet stimulering af læringssystemet. Bateson definerer denne læringsform som “forandringer i responsspecifitet gennem korrektion af fejl valgt indenfor et sæt af alternativer”. Der er altså tale om ændringer i forståelser, der fremstår som adaptive ud fra den lærendes perspektiv. Helt specifikt for læring af 1. orden er det, at det ikke er konteksten, der gøres til genstand for læring, og at et system foretager ændringer i forståelser med reference til sig selv jvf. det ovenfor beskrevne udgangspunkt, hvor systemer betragtes som autopoietiske, selvreferentielle og lukkede.

Viden af 2. orden – kompetencer

Viden af 2. orden benævner Qvortrup “kompetencer”. Her handler det i modsætning til kvalifikationer ikke så meget om at vide noget, men mere om viden som en enhed af det man ved, og det man endnu ikke ved. Man ved noget, men man ved også, hvordan man skaber sig ny viden. På dette niveau er der tale om at lære at lære. Man kan kalde denne vidensform for en refleksiv viden, fordi den er på et 2. ordens niveau i forhold til tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. Systemet kan stimuleres til selvtilegnelse via f.eks projektarbejde, hvor det ofte er selve iagttagelsesprocessen, der er i fokus. Bateson beskriver dette læringsniveau som: “korrektive forandringer i det sæt af alternativer, der vælges fra” Det er selve iagttagelsesprocessen, der er i fokus på dette niveau, og det handler om for det psykiske system, at komme i en position, hvor han/hun kan iagttage sig selv og dermed sin forståelse af omverdenen eller i en position, hvor han/hun kan iagttage den proces, hvormed han iagttager sin omverden.

Blogteknologi og didaktisk design af 1. og 2. orden

I det følgende vil jeg med udgangspunkt i ovenstående teoretiske afsæt analyserer, hvordan blogteknologien kan indgå i to forskellige didaktisk design, der faciliterer opøvelsen af henholdsvis kvalifikationer og kompetencer. Jeg har valgt at kalde disse for didaktisk design af 1. orden og didaktisk design af 2. orden.

Jeg har som eksempel i min analyse valgt at bygge min blog på en “selfhosted wordpress” platform. Fælles for blogteknologier er det, at man typisk udgiver i omvendt kronologisk rækkefølge, at indlæg kategoriseres og tagges, og at det er muligt for andre at kommenterer indlæg. I kraft af kommentarer, links og trackbacks opstår der rundt om bloggen ofte det, som kaldes blogosfæren. WordPress adskiller sig fra andre platforme ved at være mere fleksibel mht. plugins, widgets og brug af andre formidlingsformer end skriftsproget. Det være sig billeder, video, animationer og andet, der kan embeddes.

3.1 Bloggen som polysemiotisk tekst i et didaktisk design af 1. orden

Direkte læringsstimulering er i følge Qvortrup en priviligeret pædagogisk arbejdsform, når det handler om at faciliterer det psykiske systems kvalifikationstilegnelse. Bloggen tager derfor under 1. orden form som et kommunikationsværktøj, der kan bruges i forbindelse med direkte medieret læringsstimulering. Der er her tale om bloggen som et værktøj for underviserens intentionelle kommunikation. Kommunikation i operationel konstruktivistisk forstand kan ikke forstås som en “transfor” af information fra meddeler til modtager, da hverken afsender eller modtager afgiver eller modtager noget. Begge er de lukkede psykiske systemer, der opererer med bevidsthed, og det eneste synlige i undervisningen er kommunikation. Bevidstheden finder vej til kommunikationen via et medie. Derfor foreslår Luhmann at kommunikation betragtes som en syntese af tre selektioner. Det kan illustreres på følgende måde:

Kommunikationen består i ovenstående model af selektion af information og meddelelse, som går forud for selektion af forståelse. A står altså med det problem, at B kan accepterer eller afvise på baggrund af enten informationen eller meddelesesmåden. Det betyder, at der i et didaktisk design af 1. orden må fokuseres på, hvordan et givent valg af information kan kodes til en meddelelsesform, som øger chancerne for forståelse. På bloggen handler det derfor om at udnytte de muligheder, som teknologien giver i forhold til at mediere valget af information. I et og samme indlæg på bloggen, kan der optræde både levende billeder, stilbilleder, animationer, skriftsprog, screenrecordings m.m. Teknologien rummer altså muligheden for at øge redundansen via de mange muligheder for at kode den samme information forskelligt. Der er her tale om blogindlæg som polysemiotiske tekster, der kan rumme mange former for kodning af den samme information. WordPress´ mulighed for at installere plugins som Photodropper eller Youtube WPress, gør det nemt via embedding, at gøre video, animationer og billeder til en del af indlægget.

Et paradoks også i forhold til direkte læringsstimulering er, at kun kompleksitet kan reducerer kompleksitet. Derfor må den information, der selekteres, selekteres med udgangspunkt i, at denne information skal kunne forbindes til noget, som det må formodes, at den lærende allerede ved. Bloggens redskaber i forhold til at strukturer og kategoriserer information giver her en mulighed for, at nyt stof kan præsenteres på en struktureret måde. De indlæg der skrives på bloggen kategoriseres indenfor selvvalgte kategorier, der hver især kan rumme mange indlæg. I wordpress er det muligt at præsenterer de enkelte indlæg i en oversigtsform baseret på kategorier. Ved at klikke på en kategori, kan man herved få indblik i hvordan stoffet i det nye indlæg relaterer sig til tidligere indlæg. Ligeledes er “tags” et redskab, der kan knytte an til det, som den lærende allerede ved. Ethvert indlæg kan tagges med mange forskellige emneord. Disse tags kan struktureres på en måde, så de får karakter af relevante begreber indenfor et bestemt emneområde. På den måde øges mulighederne for, at den lærende kan se sammenhænge og genkende kendte elementer i det nye. Ligeledes kan der etableres en linkstruktur, hvor enkelte ord eller begreber i indlægget knyttes til tidligere indlæg eller til eksterne ressourcer på nettet i form af andre blogs, hjemmesider eller wikier – igen for at øge sandsynligheden for, at ny information kan forbindes med noget, som den lærende allerede ved. Bloggen rummer altså teknologier, der kan imødekomme udfordringerne i forhold til at re-præsenterer viden ved at lade underviseren mediere hans valg af information på mange forskellige måder.

 

Den tredje selektion i kommunikationsmodellen er forståelse, som alene foregår hos den lærende, der forstår med udgangspunkt i den interne kompleksitet, han eller hun er i besiddelse af. Da undervisning hos Luhmann betragtes som en kommunikativ selvreferentiel proces, så stopper den ovenfor præsenterede model ikke ved den lærendes forståelses selektion. Det må hele tiden medprøves i kommunikationen, om den forudgående kommunikation er forstået, derfor bliver den 4. selektion i modellen forståelseskontrol. Forståelseskontrollen går ud på at overbevise sig selv om, at den anden har forstået det, man ønskede at vedkommende skulle forstå. Hvert eneste indlæg på bloggen er udstyret med et kommentarfelt, hvor kommentarer kan knyttes til indlægget. I kommentarfeltet har den lærende mulighed for at bidrage til kommunikationen ved at give udtryk for hans forståelses selektion. Via den lærendes kommentarer har underviseren mulighed for at iagttage den lærendes tilslutningsadfærd. Falder forståelseskontrollen sådan ud, at der ikke er tilslutning fra den lærende, træder kommunikationen ind i en refleksiv kommunikation, hvor kommunikationsforløbet tematiseres. Her kan der spørges ind til informationsvalget eller meddelelsesadfærden. Det kan diskuteres hvorvidt refleksiv kommunikation alene kan genemføres i kommentarfeltet på bloggen, eller om en længere refleksiv kommunikation i sidste ende kommer til at overtage og dermed frigøre sig fra det, som der oprindeligt kommunikeres om. I et didaktisk design der udnytter bloggen på denne måde må det derfor overvejes, om det kan gennemføres alene som et asynkron forløb, eller om den refleksive kommunikation kræver face to face seancer. Udover at udtrykke sin egen forståelses selektion, så kan den lærende også iagttage andres forståelses selektioner, da bloggen giver mulighed for at alle som er tilknyttet bloggen kan kommenterer.

3.2 Bloggen som arena for eksternalisering i et didaktisk design af 2. orden

Den proces der foretager en skelnen på baggrund af en allerede eksisterende forskel, kaldes læring af første grad Sker der samtidig med referencen til den markerede side en reference til forudsætningerne for markeringen, så har man bevæget sig fra første ordens læring til anden ordens læring. Dette er evnen til at kunne iagttage sine egne iagttagelser eller lære at lære. Luhmann kalder sådan en iagttagelse for en iagttagelse af 2. orden. Bloggen tager derfor under 2. orden form som den lærendes refleksive dokument, hvor der er fokus på faciliteringen af de egenskaber ved bloggen, der sætter den lærende i stand til dels at iagttage sig selv og sin forståelse af omverdenen, men også at kunne iagttage den proces hvormed han iagttager sin omverden over tid. Bloggen kan i indlæg og medieret igennem sprog fastholde de tanker og forestillinger, som det psykiske system har på et givent tidspunkt. Det didaktiske design skal medtænke bloggen som det sted, hvor den lærende kan eksternaliserer intern kompleksitet. Bloggens editor giver i den sammenhæng gode muligheder for at benytte skriftsproget, men også mediearkivet og muligheden for at embedde, giver den lærende gode muligheder for at benytte både video, animationer og mash ups i forbindelse med eksternalisering. De enkelte indlæg bliver altså synlige konkrete produkter, der rummer den lærendes iagttagelser eller forståelser på et givent tidspunkt. Disse indlæg kan der med tiden vendes tilbage til, de kan redigeres på bloggen og der kan kommunikeres om dem. Der er altså mulighed for at iagttage egne iagttagelser og på baggrund af redigering eller kommunikation om det frembragte opstår ny intern kompleksitet. Kommunikation om den lærendes forståelser kan foregå i kommentarfelterne, som er tilknyttet indlæg på bloggen. Her gælder de samme “regler”, som er fastlagt i kommunikationsmodellen ovenfor. Igennem trackbacks og links er der i blogteknologien en indbygget mulighed for at blive en del af et community eller en blogosfære. I blogosfæren kan den lærende iagttage andres iagttagelser af samme emne eller problem. Han kan altså spejle sin egen iagttagelse i andres iagttagelser og på den måde er muligheden for en refleksiv læreproces tilstede.

Opsamling

Bloggen kan som teknologi rumme mange forskellige didaktiske designs og kan faciliterer udviklingen af mange forskellige men indbyrdes afhængige vidensformer.

Bloggen er i et læringsdesign af 1. orden struktureret som polysemiotiske tekster og spiller en rolle i forhold til direkte læringsstimulering. Ligeledes kan bloggen indgå i et læringsdesign af 2. orden, hvor teknologien udnyttes i forhold til iagttagelser af 2. orden. Bloggen får under 2. orden karakter af en logbog eller dagbog og minder måske i dette design mest om det, den oprindeligt var tiltænkt, nemlig som en Weblog, hvor ting kunne følges over tid.

Den operative konstruktivisme er en uhyre abstrakt og kompleks teori, der løfter alt ting ud af vante subjekt/objekt forståelser. Det gør også, at det kan være svært at operationaliserer teorien, og jeg har derfor også trukket et begreb som “eksternalisering” ind. Det kan være svært at se, hvad teorien ikke ser, og det er måske i virkeligheden både teoriens styrke og svaghed.

Litteraturliste

Dohn, N.B og Johansen E-læring på web 2.0

Keiding, T. B.; Laursen, E. Gregory Bateson – Systemisk læringsteori. In: Teorier om læring – en læringspsykologisk antologi, s. 49-71 . Billesø og Baltzer, Værløse 201

Pedersen og Larsen “Evaluering og effektmåling af e-læring i organisationer

Rasmussen, Jens Socialisering og læring i det refleksivt moderne

Rasmussen, Jens Undervisning i det refleksivt moderne

Qvortrup, Lars Det lærende samfund – Hyberkompleksitet og viden

Skriv et svar