Byg din forståelse på nettet.

Er det virkelig så svært at integrere IT i undervisningen? Er det virkelig så nyt alt det der didaktik 2.0? Ja, det afhænger selvfølgelig af perspektivet, men prøv og se den her simple model:

Enhver elev, studerende eller medarbejder har en eller anden “Forestilling, ide eller oplevelse” af, hvordan noget hænger sammen. Hvad er f.eks. “Kærlighed”? Det har de fleste et bud på, og i forhold til en lærings- eller udviklingsproces, så er det vigtigt for underviseren, at tage udgangspunkt i den “Forestilling, ide eller oplevelse“, og det kræver, at eleven, den studerende eller medarbejderen er i stand til at forklare den altså vise den frem på en eller anden måde. Det er (allerede) her, at IT kommer ind i billedet for….

Rund omkring på nettet og i diverse app stores findes der tusindevis af tjenester, som ganske gratis tilbyder os at kommunikerer i både billeder, lyd, animationer, levende billeder etc. Tjenster som Animoto, Pixton, Moviecut og mange mange andre, giver den lærende mulighed for at “bygge sin forståelse”. Han kan altså på rigtig mange måder “eksternaliserer” sin forståelse, ide eller oplevelse af et fænomen, ved at bygge den og skabe et digitalt artefakt. Nu har han lige pludselig bygget sin forståelse og kan vise den frem for underviseren. Det betyder også, at underviseren er i stand til at “kommunikere” med den lærende om det artefakte, som han har frembragt. I en del læringsteorier betrages undervisning som kommunikation, og det er en kompleksstørelse, som du kan læse mere om her, men i bund og grund er det igennem kommunikationen, at underviseren vejleder, guider, instruerer osv. og på baggrund af denne intenderede “kommunikation” udvikler den lærende (måske) en mere kompleks forestilling af det fænomen, som har han har bygget (“eksternaliseret”) ved hjælp af IT tjenester eller apps. Denne nye forestilling kunne så tage endnu en rundte rundt i modellen, hvor den bygges på ny og denne gang er mere kompleks end første gang, kommunikationen med læreren stiger et abstraktionsniveau, og forhåbentlig kommer der en endnu mere kompleks forståelse ud på den anden side. Sværer er det faktisk ikke at kunne begrunde og legitimerer sin brug af apps og web 2.0 tjenester i forbindelse med undervisning eller udviklingsforløb. Men er det nyt??

Naa, nyt er det egentlig ikke. Det ovenfor beskrevne ligner til forveksling det, som også skete da jeg gik i skole og skulle skrive stil. Jeg gjorde mig nogle forestillinger om kærlighed, skrev dem ind i mit stilehæfte. Først med en blyant, rettede fejl og førte det så ind med kuglepen. I dag er værktøjerne skiftet ud med andet end papir og pen. I dag kan man kommunikere meget nemt i andet end skriftsproget. Man kunne f.eks. udtrykke sine forestilling i et mash up, hvor film, billeder, lyd, tekst animationer kombineret udtrykker ens forståelse på en mere nuanceret måde, end de fleste kan rumme i stilehæfte. Med IT værktøjerne kan man meget nemt øge redundancen, som man siger i teorierne. Det gør det nemmere, også for underviseren at få indblik i den lærendes forståelse. Så alt det integration af IT i undervisning er ikke så svært…..og så alligvel. For modellen her er kun ét perspektiv i forhold til alle de ting der kommer i spil, når man taler udvikling, læring og undervisning. For eksempel så er hele vidensperspektivet, epistemologiske og ontologiske perspektiv ikke taget i betragtning her, men ovenstående model er alligevel en god indgangsvinkel og en god start på integrationen. Nu mangler vi bare nogle opdaterede formål, tests og prøver, der anerkender og tager højde for disse nye digitale artefakter, som den lærende frembringer, men det er et helt andet blogindlæg.

Skriv et svar