Den krøllede detalje – eller forskellen

...

Den krøllede detalje - eller forskellen

Man kan gå med et klart og tydeligt billede eller mønster af  tanker i hovedet. En “sammenhæng”, som man lige pludselig kan se for sig? Man har ordnet og fået styr på noget i verden. For mig sker det typisk, når jeg står under bruseren, når jeg kører alene i bil eller cykler efter børnene.

Lige i det hvor orden indtræffer, stopper jeg op, træder lidt ved siden af mig selv og tænker; “Der var den – det er sådan, det kommer til at hænge sammen”. Skarpt forfulgt af denne anerkendelse følger tanken om, at jeg vil skrive det ned, når jeg kommer hjem eller næste gang, jeg lige får mig sat. Herefter forlader jeg selvsikkert mit tanke-laboratorie og bevæger mig mere bevidst videre i verden fyldt med andre biler, lysreguleringer, flyverdragter og børnesnot. Jeg har skabt orden i tanker, og kan på en eller anden måde bedre navigerer i verdenskaos.

Nu sidder jeg så her, for jeg ved ikke hvilken gang, og kan ikke genkalde mig den tankerække og argumentation, som ledte frem til konklusionen. For konklusionen husker jeg fint, men hvordan pokker nåede jeg herhen. Jeg forsøger at starte tankerækken forfra, men kan ikke huske de, i selvfedmens navn, geniale skridt jeg tog, for at nå frem til den nu helt indlysende konklusion. Jeg fordømmer, at jeg ikke er udstyret med en indbygget historik-knap – men det er jeg ikke, så jeg lover mig selv, at næste gang vil jeg ty til ekstern hjælp, og udlejre den logik jeg tænker til en maskine, som er udstyret med en sådan knap. Det var jo derfor, at jeg i første omgang byggede denne blog.

Det slår mig dog, at jeg har lovet mig selv noget lignende før, men at det altid slår fejl. Jeg får mig ikke sat, når orden indtræffer. Den fine tankerække eller den lille krøllede detalje, som bragte mening til logikken, gemmer sig. Så snart jeg har forladt tankens laboratorie fordamper den krøllede detalje. Det vil jeg lave om på. Derfor sidder jeg her, og prøver at lokke den frem igen. Det skal være en strategi fremover. Den må gerne vise sig på cykel eller i bil, men den kan også lokkes frem, tror jeg.

Den krøllede detalje er opstået i et miljø, provokeret og irriteret frem som følge af andre detaljer. En vigtig krølle født i relation til andre – størrer eller mindre. Kunsten er at få den samme konstellation af detaljer til at stå, som de stod, da krøllen fandt sin plads i logikken. Den konklusion, som jeg fint kan se omridset af, er en hybrid – en konstellation af tanker, men den er ikke den konklusion, som jeg mødte under bruseren, i bilen eller på cyklen. Den mangler den lille men vigtige forskel – krøllen.

Detaljer er nedfældet i bøger. Detaljer som jeg kan bevæge mig rundt i, vende tilbage til, lade mine tanker irriterer og påvirke af. En “lokke-strategi” må være en borer strategi. Det må handle om at bore sig ned blandt detaljer men ikke uden hjælp fra en “historik”. Derfor må bogen åbnes på bloggen. Jeg må formulerer bogen på ny og på skrift. Skrive mig ind blandt detaljer for at skrive hybriden med krølle frem.

Jeg tror, at jeg starter med at genbesøge Latours – “Vi har aldrig været moderne“.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv et svar