14. december 2020
Uffe Lyngdal

E-learning og instructional design som kommunikation?

Jeg giver i dette indlæg et systemteoretisk bud på, hvordan man kan forstå E-learning og Instructional Design som kommunikation.

Al undervisning (også online) er kommunikation. En specialiseret og intentionel form for kommunikation, som vil noget bestemt med nogen. Kommunikationen vil pirrer eller irriterer et psykisk system (deltageren) til bevidsthedsoperation, som kan resulterer i, at deltageren lærer noget.

Helt grundlæggende er E-learning og Instructional design, ligesom kommunikation, en selektiv hændelse. Den består af 4 valg.

Første og anden selektion

Underviseren eller facilitatoren træffer et valg (selektion 1) i forhold til den information, som han/hun ønsker at kommunikerer. Altså hvad er det, der skal undervises i, hvad er det faglige indhold i den online undervisning.

Herefter træffer facilitatoren et valg i forhold til, hvordan informationen skal meddeles (selektion 2). Skal det serveres som en video, en podcast, en story med billeder, som VR eller noget helt femte.

Herefter er det faktisk ude af hænderne på facilitatoren. Nu er det op til deltageren at vælge, hvordan han eller hun vil forstå det meddelte.

Tredje selektion

Dette valg om forståelse er afhængigt af de 2 første selektioner. Deltageren kan stå af og misforstå kommunikationen, hvis det indhold der er valgt, ikke kan kobles til noget, som deltageren ved i forvejen. Derfor er det b.la. vigtigt at have et godt kendskab til målgruppen for ens design – deres specifikke kontekst, vidensniveau med mere.

Deltageren kan også stå af på selve meddelelsesformen (det visulle udtryk eller kombinationen af modaliteter). Hvis deltageren ikke kan forstå formen, ikke kan koble til den eller ikke “bryder sig om” den, så spiller det også ind på forståelsen. I forhold til meddelelsesformen, så kan facilitatoren forsøge at sikre sig, at så mange forskellige deltagere som muligt kan koble sig på kommunikationen. Det kan han bl.a. gøre ved at at øge redundansen. Det vil sige forsøge at repræsentere den samme information på mange forskellige måder.

Online er det blevet nemmere at designe kommunikation med flere forskellige udtryksformer eller modaliteter. Det er forholdsvist nemt at kombinere billeder, lyd, video og tekst, og på den måde har facilitatoren af online undervisning forholdsvis gode muligheder for at øge redundansen.

Fjerde selektion

I modellen bliver forståelsen (3. selektion) gjort til en del af kommunikationsprocessen. Kommunikation er derfor også kun mulig, når facilitator og deltagere medprøver, om deres valg er blevet forstået. Denne medprøven er den fjerde selektion. Her foretager facilitator igen et valg i forhold til, om han kan iagttage tilslutning eller ikke-tilslutning. Facilitatoren skal altså overbevises om, at deltageren har forstået det, som facilitatoren mente, at deltageren skulle forstå.

Indenfor meget instructional design, eLearning og online undervisning generelt, er denne fjerde selektion ofte udlagt som en multiple choice test, en quiz eller andet. Men det er absolut ikke den eneste måde at foretage en fjerde selektion på. Der findes mange andre muligheder også.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om den systemteoretiske eller Luhmannianske tilgang til kommunikation, så findes der efterhånden en del udlægningerne af den på dansk. Blandt andet hos Rasmussen, Jens “Socialisering og Lærings i det refleksivt moderne” eller hos Luhmann selv i “Sociale systemer“.

Har du spørgsmål til, hvordan man kan planlægge og gennemføre E-learning og Instructional Design som kommunikation, så er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også se de forskellige projekter på min side. De er alle gennemført med udgangspunkt i E-learning og Instructional Design forstået som kommunikation

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *