iPad-klasser og Chromebook-elever

Er det en iPad-klasse? Er det en Chromebook-elev, eller er I en Bring-your-own-device kommune? Klasser, elever, kommuner har fået tilnavne, og definerer sig mere og mere i relation til den teknologi, som de har valgt at bruge. Det er blevet moderne at skilte med sit forhold til en bestemt teknologi, og derfor taler vi i disse år om iPad-klasser og Chromebook-elever. Selv om det kan se ret uskyldigt ud, at definerer sig i forhold til valg af teknologi, så er jeg overbevist om, at det har konsekvenser, som rækker langt udover det konkrete valg af enten Android, iOS, Windows eller noget fjerde. At tale om iPad-klasse eller BYOD-kommuner er langt mere end blot en sproglig finurlighed og stikker langt dybere.

En iPad-klasse er ikke en klasse

En iPad-klasse er ikke en længere “en klasse”, sådan som vi hidtil har kendt dem. Der er stor forskel på at skulle undervise en elev og så en elev med iPad – en iPad-elev. Ja, hvad er egentlig en iPad-elev? Hos den franske filosof og sociolog Bruno Latour definers mennesket såvel som maskinen udfra hvilke relationer de indgår i. Eleven med iPad er altså ikke det samme som eleven uden iPad. I relationen mellem iPad og elev ændres både eleven og iPad`en. Ud af mødet springer en ny aktør (eller aktant som Latour foretrækker), og denne nye aktør eller hybrid er noget signifikant anderledes end eleven og iPad`en alene.

Man kan sige, at det bevidsthedsmæssige grundlag for eleven med en iPad er væsensforskelligt fra en elev uden iPad. Det er altså nogle andre spørgsmål og opgaver man kan og bør stille til “Elev-med-iPad”. Men hvad er det for nogle spørgsmål og opgaver? På hvilken måde ændres bevidsthedsgrundlaget? Hvad er en “elev-med-iPad” egentlig? Hvilke didaktiske metoder kan bruges til undervisning af iPad-elever?

En klasse-iPad er ikke en iPad

Der kan stilles mange spørgsmål med udgangspunkt i eleven, men hvad med iPad`en? Hvis menneske og maskine defineres i forhold til de relationer, de indgår i, så er der også forskel på den iPad, som man anvender i sofaen; sofa-iPad og så den iPad, som eleven anvender i klassen; elev-iPad. Der ligger altså også en opgave i at finde ud af, hvad maskinen – uanset om det er en iPad, Android, PC eller Mac – er for en størrelse, når den indgår i relation til elever. Hvis vi tror, at vi kender iPad`en fordi vi har indgået i “relationer” med den ved sofabordet eller på teenageværelset, så tager vi fejl. En iPad i relation til elever, undervisere, klasser, studerende, kommuner og uddannelsesinstitutioner er noget helt andet. Der er sider ved iPad`en, som først bliver synlige, når den indgår i relationer med eleven. Det samme gælder naturligvis Android telefonen, Windows computeren eller MacBooken, men hvad er det for sider? Hvordan kan de beskrives? Gavner de eleven? Kan vi undervise i og med dem? Der findes efterhånden meget litteratur om digitale læremidler, didaktik 2.0, skolen 2.0 m.m, men der er alt mulig grund til også at rette fokus mod maskinen og forsøge at forstå den, når den indgår i relation til elever og undervisning. En elev-ipad findes der ingen litteratur, manual, videovejledninger eller pdf-guider til. Vi har brug for også at forstå maskinen i relation til eleven lige såvel, som vi vil forstå eleven i relation med maskinen.

Så hvad er en iPad i relation til elever, undervisning og læring?  

Skriv et svar