Digitalisering og teknologi står øverst på dagsordenen i hele den uddannelsespolitiske verden (og mange andre steder).

Desværre er det de færreste, som har taget stilling til grundlæggende spørgsmål som;
Hvad er teknologi? Hvordan er relationen mellem teknologi og menneske? Hvordan skal forholdet mellem teknologi og pædagogik være?

Ovenstående spørgsmål er omdrejningspunkter i mine tekster og oplæg, hvor jeg i høj grad trækker på en objektorienteret ontologi.

En anden tilgang til teknologi

Jeg forsøger at betragte og forstå teknologi som poly-potentielle ting. Polypotentielle ting er “noget”, men også altid noget andet – både for andre og for sig selv.

Jeg er kritisk overfor den instrumentalistisk tilgang til undervisning og teknologi, som handler om indsamling af data, overvågning og mål- og detailstyring. Det er der ingen demokratiske, pædagogiske og didaktiske potentialer i. 

Demokrati, pædagogik og god undervisning næres af folk, der lytter, tænker selv og taler. Hvis alle blot bevæger sig målrettet ud af en forudsigelig vej, så tænker vi ikke selv og ender med kun at kunne gentage det, som allerede er blevet sagt. 

Tekniologi forstået som polypotentielle ting kalder dig til at tænke, og en udviklet evne til at høre det er et formål for undervisning og uddannelse.   

Underviseren skal derfor kunne se mønstre og sammenhænge, når hun spejder udover fag og didaktiske landskaber. Underviseren skal turde træde af vildveje, dvæle ved tingene (teknologierne) og tænke selv.

Teknologi og undervisning

Undervisning er kommunikation som vil noget specifikt med nogen, men undervisning er ofte også en flakken af vildveje, hvor de ting man møder aldrig bare er, hvad man forventer at finde. 

Teknologi som ting har et potentiale i forhold til undervisning, men det kræver, at underviseren tør nørkle, fuske og dvæle med tingen, tør forlade sig på sine kompositoriske evner og en multimodalbevidsthed….

…for så hænder det, at der kan rodes, tones og komponeres et stykke af ting, fag og didaktik så spillevende, at eleven stiller sig lyttende og siden tænkende.