Du kan podcaste

Når undervisning gøres til podcasts og afleveringer til lydfortællinger.

01. fakta

Aftager

Webtjenesten LærIT ApS

Tools

Camtasia, Hindenburg, Padlet, Wevideo

Opgave

Instructional design, UX, it-didaktisk design.

Brugergruppe

Studerende, Lærere, lektorer og undervisere.

02. Udfordringen

Hvordan kan undervisere nemt producere podcasts med et godt resultet?

Til Skoletube og Studietube udviklede jeg  et it-didaktisk setup, som gjorde det nemt for undervisere at gøre deres undervisning til podcasts, eller lade deres studerende aflevere opgaver og rapporter som podcasts.

Formålet var at klæde undervisere på til at podcaste i forbindelse med deres undervisning.

På en uddannelsesinstitution arbejder undervisere og studerende med mange forskellige devices. Derfor valgte jeg udelukkende at anvise produktionsværktøjer, som var tilgængelig via en browser. Lyden redigeres derfor i Wevideo, grafikken laves med Photopea. Podcastens manuskript og hjemmeside laves med Padlet, mens lydfiler og feed hostes på Skoletube eller Studietube.

Projektets målgruppe strækker sig fra undervisere på videregående uddannelser, ungdomsuddannelser og i grunduddannelsen. Det er altså en stor og differentieret målgruppe. Deres eneste reelle snitflader er “undervisning og didaktik”.

Med det in mente valgte jeg at lave en guide, som fokuserede bredt på organisering og produktion af podcast. Da de forskellig underviseres tekniske niveau også er yderst differentieret, så valgte jeg at lave en videoguide, som kunne rumme både den teknisk velbevandrede, men også bygge guiden sådan, at den mindre tekniske kunne springe det teknisk krævende over, men stadigvæk stå tilbage med kvalificeret og anvendelig lydproduktion.

03.
Løsning og design

Motivation og forståelse gennem Storytelling

Målene med forløbet kan opsummeres i 4 punkter:

  • Deltageren ved hvad en podcasts er, og hvordan den er struktureret
  • Deltageren kan lave sit eget manuskript og strukturere en podcasts episode
  • Deltageren kan selv producere en podcast med intro, speak, lydeffekter og outro
  • Deltageren kan udgive sin podcast med feed til streaming og caching

Vidensformer

De primære vidensformer, som forløbet beskæftiger sig med har karakter af kvalifikationer og kompetencer. Der er tale om kvalifikationer og faktuel viden, når deltagerne skal vide, hvad en podcast og en podcast-struktur det er. Der er på den anden side tale om kompetencer og situativ viden, når deltagerne selv skal kunne skrive manuskript, strukturere, producere og udgive deres egne podcasts.

Metode

Da projektet udelukkende er et online forløb, som har så stor og bred en målgruppe (10.000vis), så er rammerne for det didaktiske design og den pædagogiske metode snævre. Forløbet skal kunne tilgås 24/7, deltagerne møder ikke hinanden, og den kontekst som de kommer til at anvende deres udbytte af forløbet i, er meget forskellige.

Forløbet er struktureret som direkte læringsstimulering gennem videovejledninger. Det er en privilegeret metode til at opøve kvalifikationer i form af definitioner og indblik i diverse programmers funktionalitet. Forløbet rummer dog overvejende mål, der har karakter af kompetencer og situativ viden, og jeg valgte derfor at lade videovejledningerne strukturere rundt om en historie, hvor der opbygges en konkret podcast til undervisning i historie om Den anden verdenskrig.

Det gjorde jeg for at deltagerne kunne identificerer sig med didaktikken i forløbet, som er det, de alle har tilfælles. Derfor fik en del af forløbet også karakter af mesterlære, hvor pointen er, at deltagerne i forløbet selv skal kunne foretage den transfer, det er, at udskifte historie og Den anden verdenskrig med det, som er genstandsfeltet for deres undervisning. Den faktuelle viden og de tekniske instruktioner blev altså svøbt i en form for modeltekst, der gav videoguiden en naturlig kontinuerlighed og didaktik samtidig med, at vejledningerne anviste tekniske funktionaliteter og opfordrede til at afprøve de gennemgåede færdigheder.

Yderligere overvejelser over design

Da forløbet har så bred en målgruppe hvor eneste fællesnævner er “undervisning og didaktik”, så var det vigtigt i designet af vejledninger at forsøge og øge redundansen så meget som muligt uden, at deltagerne blev forvirret over kommunikationsformen. Derfor valgte jeg at arbejde længe med introduktionen, da den skulle formidle både forløbets struktur, hensigt og indledende definitioner, samt motiverer deltagerne til forløbet.

Jeg valgte at bruge baggrundsmusik for at øge motivationen og understøtte den stemning, som jeg ønskede deltagerne skulle være i, når de begav sig ud på en forholdsvis lang teknisk rejse ind i podcasting. Endvidere valgte jeg at indsætte en del af slutproduktet som afslutning på introduktionen, så deltagerne kunne motiveres af det, som de selv ville kunne skabe, hvis de gennemførte guiden.

05.
Resultat og evaluering

Kan man evaluere resultat for så differentieret en målgruppe?

 

Deltagerne i forløbet er brugere på henholdsvis Skoletube og Studietube. Forløbet er et tilbud, som deltagerne kan tilgå uden, at det registreres. Derfor kan deltagerne ikke identificeres og det sætter nogle begrænsninger for evalueringen, som derfor bliver meget bred.

 Forløbet er derfor kun evalueret kvantitativt gennem registrering af “visninger” og forløbets enkelte sekvenser er kun kvantitativt evalueret via en analyse af afspilninger af de enkelte videoer på Vimeo.

 Kvalitativt er forløbet evalueret gennem henvendelser og feedback i kommentarfelter og via Skoletube og Studietubes support og online fora. Her stiller deltagerne spørgsmål ind til forløbet og i enkelte tilfælde deler de deres egne produktioner i kommentarer. 

Evalueringen af forløbet kunne uden tvivl kvalificeres via spørgeskemaer og kvalitative interviews. Deltagerne kunne opfordres til at dele flere podcasts mellem hinanden og på Skoletube og Studietube platformene, hvilket eventuelt kunne motiveres gennem gamification lignende elementer eller konkurrence elementer såsom upvoting.