Som projektleder på platformen “Skoleblogs” har jeg i en årrække boltret mig i multiple udkast og forsøg på didaktisering af en WordPress platform, så den passer til den danske grundskoleverden. Det har været og er fortsat en fantastisk rejse.

Nu får Skoleblogs så en rejseledsager ud i det uendelige WordPress univers og en partner i didaktiseringens kunst.

Studieblogs – Design Uffe Lyngdal

Studieblogs hedder den platform, som skal tage over, når eleven bliver studerende og læreren bliver til en underviser. Studieblogs er nemlig henvendt til alle de uddannelser, som ligger efter grundskolen.

Det didaktiske design – kommunikationsmønstre

Uddannelser efter grundskolen er en stor og meget differentieret størrelse, som spænder fra universiteter over professionsskoler, ungdomsuddannelser med mere. Uddannelserne er ikke blot differentieret i niveauer, men spænder også over humanistiske, naturvidenskabelige og mere praktiske uddannelser. Der er væsensforskel på SOSU-assistent uddannelsen og kandidatuddannelsen i statskundskab – og det er en udfordring for det didaktiske design af Studietube.

Hvor Skoleblogs temaer og skabeloner er udviklet med udgangspunkt i forskellige ordner af læring og viden (Bateson 1964) (Qvortrup 2001), så er tilgangen på Studieblogs baseret på mønstre af kommunikation og derfor en langt mere tilbagetrukket tilgang til det didaktiske design.

Mønstre af kommunikation

En pointe i designet af Studieblogs er, at man gennem valg af skabelon, tema, plugins, læsbarhed, kategorier, tags m.m, kan muliggøre bestemte mønstre af kommunikation og herved betone bestemte dele af den læringsproces, man som studerende er i gang med eller man som underviser vil igangsætte.

Hos Jon Hoem kan man finde 9 ideelle kommunikationsmønstre (Hoem 2006), der kan sige noget om, hvor åben kommunikationen den er.

Hoem, Jon (2006): Openness in communication

Studieblogs er dog ikke nødvendigvis begrænset til de 9 ideelle kommunikationsmønstre, som Hoem frembringer, men kan også tænkes og anvendes som element i sammenhæng med andre analoge og/eller digitale teknologier. På den måde kan man også undgå at reducere Studieblogs til udelukkende at være et medie i relationen mellem studerende, undervisere og omverden. Studieblogs kunne i mange sammenhænge lige såvel være noget mellem f.eks. Studietube og et LMS eller i relationen mellem kridttavlen og telefonen – bare for at komme med eksempler.

Opsummerende

Hoems 9 kommunikationsmønstre danner inspiration for det didaktiske design i den foreliggende første udgave af Studieblogs. Men Studieblogs er under konstant udvikling med henblik på at lade portalen manifestere sig i mange sammenhænge. Det essentielle og intentionelle ved Studieblogs – nemlig at det er skabt på en WordPress platform og henvendt til uddannelser i Danmark – er dog definerende hvis ikke determinerende for både potentiale og manifesterings muligheder.

Da der, som tidligere nævnt, er tale om en meget stor og differentieret målgruppe, når man taler om “uddannelser efter grundskolen i Danmark”, så har “undervisning som kommunikation” været en væsentlig kontekstmarkør i den første iteration af det didaktiske design.


Litteratur:

Bateson, Gregory (1964) The Logical Categories of Learning and Communication

Hoem, Jon (2006) Openness in communication

Qvortrup, Lars (2001) Det lærende samfund


# # # #

25. april 2019

Skriv et svar