Tetrad, Teknologi og Tavler

Introduktionskurser, efteruddanelse, implementeringsmøder er former for tid, der forsvinder i mødet med ny teknologi. Tiden ofres på innovationens alter, og alligevel vender tiden tilbage som bødlen, der gør det engang så innovative teknologi til noget forældet, i vejen, obstruerende og direkte træls. Den engang så innovative Interaktive tavle, Email`en eller Facebook er ikke længere noget, vi stimler sammen om, beundre og glorificerer som svaret på fremtidig uddannelsesteknologi. Tavlen er tankpasser-pædagogik, Emails er udynamiske og Facebook informationsoverload. Teknologien bliver med tiden obstruerende, forældet og direkte træls.

I det følgende vil jeg argumenterer for, at det netop er når teknologien bliver træls og umoderne, at teknologi bliver værdifuld. Det “trælse” er et aspekt ved teknologi og innovation, som ved nærmere undersøgelse kan vise sig at rumme værdifuld information om svaret på, hvad der vil komme.

Tetrad – innovationens blueprint

Når ny teknologi mister sin glans, så er det fordi, at afglansen er indbygget i det innovatives dna.  Det vidste gode gamle Marshall McLuhan. McLuhan er berømt og berygtet for sin jargon og provokerende statements, men han havde i min optik mindst én grundlæggende og meget original idé. I værket “Laws of Media: The New science” konkludere McLuhan, at der uundgåeligt sker fire ting med menneskelige artefakter, teknologi og medier. Disse fire egenskaber samler McLuhan i hans Tetrad model.

Tetrad kommer af det græske ord for 4, og i McLuhans koncept henviser “The Tetrad” til idéen om, at alle menneskeskabte medier, artefakter og teknologier har fire aspekter. De 4 aspekter vil uundgåeligt indfinde sig hos et hvert medie. Selv om effekten af de 4 aspekter kan tage år om at blive tydelige, så insisterede McLuhan på, at de alle sker simultant. De 4 aspekter, som Mcluhan taler om er henholdsvis Enhancement, Retrieval, Obsolecense og Reversal.

McLuhans Tetrad eller “Four Laws of Media” er ikke en model, der alene tager sigte på teknologien, men en model som i høj grad også forsøger at omfavne de knapt så indlysende påvirkninger, som teknologi har på kultur og samfund, og herunder også uddannelse.

Tetrads
The Tetrad er altså en model, som siger noget om de 4 samtidigt eksisterende aspekter ved et medie, som har en effekt på menneskelig adfærd.

 

[table id=2 /]

Når afglansen er indbygget i ny teknologi, så er det i følge McLuhan fordi, at teknologi uværgeligt vil vende sig i mod (Reverse) de egenskaber, som i første omgang var karakteristisk for mediet, da det blev introduceret. Denne “venden sig i mod” eller dette “Reverse”, ser jeg ikke kun som en mulighed for at identificerer årsagen til en teknologi eller et medies afglans, men også som en mulighed for at spore, hvad der vil komme. Det er i afglansen eller Reverset, at vi har mulighed for at skue i krystalkuglen og spekulerer over ny innovativ teknologi. En ny innovativ teknologi er derfor også altid i relation med noget nyt. Det første skridt på vejen mod en endnu nyere teknologi.

Tetrad, teknologi og uddannelse

Lad mig komme med et eksempel på, hvordan Tetraden kan anvendes på uddannelsesteknologi. Lad os tage “den interaktive tavle”.blackboard photo

Enhance – hvad gjorde tavlen anderledes eller bedre?

Den interaktive tavle gjorde det muligt og bekvemt at undervise multimodalt. Tavlen var koblet til en computer og dermed direkte til nettet. Klasseværelset og tavlen kunne fyldes med billeder, lyd, video og det kunne opstå spontant i forlængelse af undervisningen. Det var nemt at streame film, vise billeder, animationer og tekst. Underviseren kunne øge redundansen i kraft af multimodale tekster på tavlen.

Obsolesce – hvad erstattede eller gjorde tavlen overflødig?

Den interaktive tavle samlede rullebordet med video og tv, overheadprojektoren, den gamle kridttavle og båndoptageren i en enhed, og gjorde det bekvemt og nemt at lave læreoplæg. Oplæg, som via brugen af mange forskellige modaliteter, kunne øge redundansen.

Retrieve – hvad bragte tavlen tilbage?

Den interaktive tavle bragte legitimiteten af læreoplægget tilbage. Den interaktive tavle var et symbol på integration af IT i undervisningen, og skulle IT integreres, så skulle tavlen også bruges. Det betød, at oplæg fra tavlen måske blev mere legitime, at underviserens rolle som “mesteren” ved tavlen blev bragt tilbage. Klassisk undervisning fra tavlen – én til mange –  kunne nu legitimeres ved at vise, hvordan IT blev integreret i undervisningen, når læreren stod ved tavlen.

Reverse – 

Muligheden for at opbygge og bruge multimodale tekster på den interaktive tavle kan øge redundansen. Det er godt for læring, men tages det til ekstremer, så risikerer man kun at kunne imødekomme særlige lærings- og videnformer. Tavlen afforder læreoplæg, som særligt er rettet i mod den lærings- eller vidensform som sigter på kvalifikationer. Det vil sige fakta-viden. Andre vidensformer og undervisningsmetoder trænges i baggrunden, fordi teknologien intenderer og favoriserer læreoplægget og lærerens muligheder for formidling.
Tavlen risikere at være i vejen og obstruerende for undervisningsformer og skolekultur, som vægter projektarbejde, gruppearbejde og refleksive læreprocessor. Tavlen afforder monolog.

 Spekulationer

Den interaktive tavles reverse, som risikere at stå i vejen for andre undervisningsformer, er tildels imødekommet af introduktionen af tablets i undervisningen. Her gives “tavlen” til mange, som alle kan lave deres egne multimodale tekster, på deres egen “tavle”. Tavlen er blevet “en-til-en”, kan man sige.

Medier som lader mange skrive på den samme tavle samtidig er også blevet introduceret for at imødekomme mulighederne for andre undervisningsformer. Hvis man på den måde kigger på tiltag, som er kommet efter tavlen, og som har haft succes og vundet udbredelse, så er det karakteristiske for dem, at de har haft et potentiale for dialog indbygget. Medier som Google docs, hvor flere skriver i det samme dokument samtidigt, Mindmeister mindmaps, hvor flere simultant bygger et mindmap eller tendensen til at bruge spil som Minecraft, hvor de sociale aspekter ved læringen betones, er alle eksempler på medier der imødegår tavlens reverse. Der er en tendens i disse teknologier til at trække i retning af kommunikationsmønstre, som vægter samarbejde, kollaboration og dialog. Det giver samtidig mulighed for at andre læringsformer kan komme i spil.

Det er ikke fordi, at dialog, samarbejde og kollaboration ikke kan finde sted i et undervisningsrum, hvor en interaktiv tavle benyttes, men kigger man på, hvad tavlen gør bedre, hvad den erstatter, hvad den bringer tilbage og hvad den bliver til, når disse tendenser tages til ekstremerne, så kan man i tavlen sporer, hvorfor de nye innovative teknologier vinder indpas. Det gør det samtidig nemmere at klarlægge, hvad man får brug for som supplement til sin interaktive tavle.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar